HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI

2 9 8 Kr. Bruun Jeg holdt af at vandre rundt i byen og se på folkelivet. Særlig pris satte jeg på parkerne og de offentlige anlæg, men de kunne naturligvis ikke erstatte det åbne land, og det første års tid led jeg af ensomhedsfølelse og hjem ­ ve. Nu om stunder har så godt som alle slægt eller venner i hovedstaden. I mine unge år var det helt anderledes. København var først og fremmest kongens og universite­ tets by, hvor kun soldater og studerende fra landet havde ærinde. En stor trøst var det dog i begyndelsen, at min ældre broder i maj var bleven indkaldt og lå som soldat på garderkasernen. Han havde lejet værelse til mig og be­ søgte mig, så ofte lejlighed gaves, indtil hans tjenestetid udløb efterår 1897. Rekrutuddannelsen ved garden lagde dog i høj grad beslag på hans tid og kræfter. Fritiden var knap, selv om han som oppasser hos den elskværdige Ivan Carstensen af den bekendte officersslægt nu og da kunne nyde visse friheder i tjenesten. Vinteren var im idlertid ret streng og medførte talrige sygemeldinger blandt garderne. I januar 1897 lå tempe­ raturen over 2° under normalen, og den kolde vind fra nord og øst, som kunne stige til kuling, for isnende ind over Amalienborg Plads. Også februar var kold, og marts bragte så megen regn og blæst, at forårsarbejdet lå næ­ sten stille, men at slække på vagttjenesten for den gamle konge kunne der ikke være tale om. Jo flere syge desto hyppigere vagttjeneste for de raske. Det var m in broders overbevisning, at det var alle disse kolde nætter i sk ilder­ huset og vagtstuen på Amalienborg, der gav den kærne­ sunde unge mands helbred et knæk, det aldrig forvandt. Gigt, ischias, lændesmerter fulgte ham resten af hans levedage, nedbrød hans kræfter og bidrog uden tvivl til hans alt for tidlige død 13. jun i 1929, lige i de dage min rektorudnævnelse forelå. Ude på m it værelse på Nørrebro delte vi mange skiver