HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI

2 9 6 Kr. Bruun Hørup stod på højdepunktet af sin indflydelse. Det var i disse år, at han, som man siger, erobrede den offentlige mening i hovedstaden. Ikke m indst i akademiske kredse vandt han varm tilslu tn ing blandt ældre som yngre. Jeg husker, hvilken bestyrtelse det vakte, da det kort efter system sk iftet i sommeren 1901 rygtedes, at det ikke, som man troede, var ischias Hørup led af, men en uhel­ bredelig knoglekræft i hoften, sarcom, som nødte ham til at gå med stok. Det billede, man har af Hørup sid­ dende ved arbejdsbordet i trafikm inisteriet, bærer um is­ kendeligt præg af en nedbrudt mand. Hørup talte sjæ ldent i disse år. Hans artikler i bladet var også blevet færre, efterhånden som hans helbred nedbrødes. Jeg hørte hans sidste tale i Lørups ridehus 2. april 1901. Der gik tyve år, før jeg ved et stort liberalt stævne i Oxford hørte Lloyd George tale med en lignende pathos og ironi. Der var hos Lloyd George, som stadig stod i sin fulde kraft, mere teater i fremtræden, større dramatik i foredraget. Men der var ikke den dybe person­ lige lidenskab som i den dødsmærkede gamle stridsmands indtrængende appel til sine bysbørn om at gøre op med det herskende styre, hvilket som bekendt også skete ved valget dagen efter. Hr. Bramsen har haft den utrolige dristighed at tale til os om politisk ærlighed, det var optakten. Længere henne i talen sagde H ørup : Vi har haft gode og onde dage i disse mange år. Men de onde dage var ikke de, hvor kampen gik højest, hvor tryk avlede modtryk, og hårdt stod mod hårdt. I disse dage skabtes der mænd, og støbtes der viljer, som endnu er styrken i vore dages politik. Og han sluttede: Københavnere! Vi har været med en gang før til at rydde butikken, da vi gik over fra absolutismen til forfatningen . . . Lad os sige, hvad vi mener: Vi vil et dansk m inisterium i Danmark, et m inisterium , der har det danske folks tillid.