HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI

Bondestudenten og hovedstaden 2 9 3 Enkelte gange samledes vi i private hjem ude i byen, således engang i borgmester Jacob Marstrands patricier­ hjem over den gamle bagergård i Købmagergade. Sønnen Even Marstrand, der delte faderens litterære og sociale interesser, studerede til valgmenighedspræst. Borgmeste­ ren holdt sig fornem i baggrunden. Ludvig Schrøder fra Askov holdt et af sine mytologiske højskoleforedrag. Han gjorde det mesterligt; uforståeligt er det dog ikke, at der kunne være unge piger på Askov, som syntes, at forstan­ derens daglige h istoriske foredrag lige før aftensmaden var lovlig lange, og at en snes foredrag om Grundtvig var lovlig mange. Studentersam fundet var for de ældre studenter og kandidater. Dets lørdagsdiskussioner havde haft deres blomstringstid før system skiftet i 1901. Men her optrådte stadig kendte mænd. Her trænede Ove Rode til den ele­ gante parlamentariker; her skred Jeppe Aakjærs jyske tale så sindigt frem som strømmen i Karup Å; her talte Stauning under alm indelig uopmærksomhed; han måtte gennem et stort organisatorisk, kommunalt og politisk arbejde, før hans ord faldt med vægt. Studenterforeningen havde i lange tider været konser­ vatismens faste borg, hvor skarpe hjerner havde krydset klinge om så farlige og indviklede emner som adgang for kvindelige studenter, eller om man kunne indbyde C. Berg til at holde foredrag. De rene højrestandpunkter forfæg- tedes endnu med den yderste hårdnakkethed af jurister, der kunne alle paragrafferne i den politiske katekismus på fingrene, og af cand. mag. Jul. Pio med en Robespierres strenghed og konsekvens. Efterhånden var der opstået vaklen i geledderne. Årets interessanteste og mest velformede foredrag holdtes af den liberale teolog, bibliotekar A. C. Larsen. Der var nu en stærk liberal opposition. En af dens ledere var den fænomenalt veltalende dr. phil. C. N. Starcke, den senere