HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI

Bondestudenten og hovedstaden 2 8 3 var en alvorlig mangel, som det nysproglige gymnasium fra 1903 skulle råde bod på. Den vægt, man da som nu lagde på en pæn oplæsning, kunne man godt have sparet sig. Der er ingen, der nogen sinde får brug for at læse op på et fremmed sprog, undtagen den, der senere skal undervise i det. Den havde bedre været på sin plads i dansk, hvor den ganske forsømtes. Sådan var der så meget irrationelt ved undervisningen dengang, og mon den er helt fri for det nu? Første år gik jeg frivilligt til ældste holds historietimer hos forhenværende skolebestyrer M. Bruhn, der havde ord for at eje landets største privatbibliotek. Til timerne kom han vandrende helt ude fra villa Augusta i den yderste ende af Frederikssundsvej i sin gamle slængkappe med det sokratiske skæg bølgende langt ned på brystet. Hans gamle skole Lyceum i Nørre Farimagsgade 47 blev et par år efter slået sammen med en anden skole, og bygningen blev overtaget af Socialdemokraten, som ryk­ kede ind 1. januar 1901. Den gamle historielærer var vel nok skrap med navne, årstal, slægtsregistre og sligt. Jeg fik nærmest indtryk af, at han ville føle grønskollingen på tænderne; jeg blev lige­ frem ålet igennem. Jeg bed dog fra mig det bedste jeg kunne. Mine årstal vidste jeg da jeg var sikker i; dem havde jeg lært på m ine m ilelange vandringer om morgenen på vej til realskolen i Esbjerg, og i dem havde jeg en uvurderlig støtte til at holde rede på begivenhederne. Tonen blev da også efterhånden blidere, og til eksamen klarede jeg frisag med et rent ug som i Esbjerg. Et modstykke til cand. jur. M. Bruhn var cand. mag. J. O. Holbech, som vi fik i historie det sidste år. Han var spinkel af vækst og havde som Kindt-Jensen et blondt fuldskæg over de skarpt skårne træk. Han var syv år ældre, kandidat fra 1896, om muligt endnu rarere, men livligere, mere temperamentsfuld og inciterende. Han H4 1