HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI

2 6 8 Børge Schmidt beløb dog ikke tilstrækkeligt, og da Pio og Geleff i 1877 rejste til Amerika, var beløbene, som de ifølge Kriegers dagbøger49 fik udbetalt, henholdsvis 20.000 og 10.000 kroner, penge, der skaffedes til veje ved tilskud fra Ruben og Burmeister & Wain. En af de første, om ikke den første, der regelmæssigt forsynede politiet med meget udførlige oplysninger om alt, hvad der foregik i Internationale, var sektionsfor­ manden for »Befordringsvæsenet«s sektion, sporvejs­ konduktør L. Jacobsen. Samtidig med, at han af spor­ vejsselskabet blev afskediget på grund af socialistisk agitation og af samme grund fejredes som martyr, sendte han fra efteråret 1871 til foråret 1872 sine regelmæssige rapporter til politiet. Da m istanken begyndte at samle sig om hans person, udvandrede han med hele sin store fam ilie i begyndelsen af april måned til Brasilien. Politiet betalte hans rejse. A. F. Kriegers dagbøger giver et godt billede af politiets bestræbelser for at overtale de socialistiske agitatorer til at forlade landet. Den 13. februar 1872 kan man f. eks. læse: »Crone vil selv tage fat paa Zimmermann50. Der vælges for Tiden Bestyrelse i Internationale«, den 15. februar: »Berg fængsles«, og om samme Berg skriver han den 6. april: »Idag talte jeg med Kronprindsen om Bergs Afsendelse til Amerika.« 10. april: »Jacobsen, hvis Forbindelse med Politiet var blevet opdaget, er alt borte.« Den omtalte Berg er snedker J. C. Berg - en slags politisk m issionær, som Louis Pio måtte gribe ind overfor og understrege, at Internationale ikke var nogen sekt eller gendøberforening. I de udførlige noter til Kriegers dag­ bøger er denne Berg, hvis forbogstaver ikke angives, ble­ vet til A. P. Berg, den senere meget fremtrædende social­ demokratiske politiker. Dette er im idlertid en fejl. A. P. Berg var ikke blandt de personer, der lod sig overtale og betale af politiet.

Made with