HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI

2 1 6 Sigvard Skov Falck. Som baggrund for det kongelige rytterportræt ses et landkortlignende prospekt af den indesluttede hoved­ stad omgivet af fremrykkende svenske tropper med storm ­ stiger. Kunstneren kendes ikke. Den ledsagende indskrift er tysk. Tegningen findes på Frederiksborg.41 8. De s vundne tiders mi nde r Siden 1660 fejrede man hvert år i København årsdagen for stormen, indtil man ved prinsesse Sofie Magdalenes ægte­ skab med Gustav III af Sverige fandt at måtte ofre denne dags fejring som et led i en nabovenlig forståelse. Om man ellers ville vide besked om belejringen, var det herhjemme Hjørrings bog, man tyede til, og ude i Europa Pufendorfs store værk. Det skulle vare længe, inden igen en skribent eller bildende kunstner tog dette emne op. Et mærkeligt tidligt forsoningens tegn eller forvarsel om den litterære skandinavisme er Bolle W illum Luxdorphs latinske digt om Karl Gustav og toget over bælterne, som i 1754 hæd- redes med Svenska V itterhetsakadem iens prismedaille. På belejringen og stormen kommer han dog ikke ind.42 I 1830 slog H. C. Andersen folkevisetonen an i sit lidet betydelige »Alt reiser VintTen sit hvide Telt -« med det fromme omkvæd: »men Danmark stoler paa Herren«. Til en m indefest i Danske Samfund den 11. februar 1841 skrev Grundtvig »Konning havde sig Kjøhenhavn -« med det for en krigssang næsten for hiide omkvæd »Det er saa fagert ved Sundet at færdes«. Et enkelt vers har den fynd, Grundtvigs h istoriske digte kan have: »Sværde klirred og Kugler peb, Hungeren sved og haardt det kneb; Død i sin Rede dog vor Drot kaared for Liv med Skam og Spot«. Festlighederne i 1859 i anledning af to hundrede årsdagen for stormen fik et ganske særligt præg af den nys over