HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI

90 Thøger Bang periode bliver volden netop flyttet på denne strækning. Planen var uheldig med hensyn til placeringen af Øster­ port og tilslutningen til et svagt udenværk af Kastellet. I 1642 begynder en ny arbejdsperiode efter en ændret plan, og Hans J. Schiørt kom til at stå for arbejdet. Han bibeholdt de sydligste tre fronter af den forrige plan, så man tør antage, at de var bragt til nogenlunde fuldkom­ menhed; dog er det tvivlsomt, om tilslutningen til den gamle vold ved Nørreport var i orden. Men fra »det Bul­ værk ved K.M. Have« (punkt A, i nuv. Sølvgade, ud for anlægget foran Kunstmuseet) blev den tidligere vold er­ stattet af en ny fæstningsbue, drejet noget mere mod nord (den øverste punkterede linie). Konkaviteten ved A viser, at man ved nyanlægget ville læmpe sig efter det allerede forhåndenværende. Den nye linieføring betød en udvidelse af byen, idet det nordlige af nuv. Nyboders område blev inddraget. Man har næppe i detailler overvejet tilslutnin­ gen til Kastellet, da arbejdet på dette nærmest var gået i stå. Bastionsfronterne blev længere end de ældre, ca. 300 m, og bastionerne noget mere fremspringende, men stadig temmelig små. Der blev arbejdet effektivt på denne voldlinie, og Schiørt fik udbetalt store beløb. I 1647 begyndte man at benytte den nye Østerport 0 (DSB’s transformatorstation ved Nyboderskolen angiver nu dens plads). Porten selv var en simpel, men solid, tømmerpassage gennem volden, ved de senere voldarbejder angives konstruktionens bred­ de til »IR 5f 3z« (d.v.s. ca. 5 ^ m). Kongen har måske følt porten som et tilbageskridt fra hans ungdoms pragtglade portbygninger med spir og skulpturer, men den var effek­ tiv og havde den fordel, at voldens brystværn uhindret passerede hen over den. Den var ikke noget usædvanligt for tiden, Eylend v. Bellisiren (»Niederländisch Festung«, Dresden 1632) anbefaler tømmerporte, og skriver »Hier­ aus erscheinet, dass Pforten, die von köstlichen Arbeiten,