HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI

Thøger Bang

8 8

Østervold Planerne til det nye St. Annæ Kastel har ligget nogen­ lunde fast fra 1627, og kort tid efter fattedes planen om at lægge en befæstningslinie fra den gamle vold ved Nør­ report og op til den nye skanse. Det var en tilslutningslinie til et fremskudt fort, ligesom de samtidige retrenchemen- ter foran Vestervold, men medens disse var relativt spinkle provisoriske anlæg, som i deres linieføring ret­ tede sig efter terrænforholdene, skulle den nye Østervold være et permanent fæstningsanlæg, med en linieføring suverænt bestemt efter kunstens matematiske regler, og med volde af dimensioner som de gamle byvolde. Forskel­ len mellem retrenchementets bastionsfronter på 180 m og den nye volds på 245 m er mere signifikant, end man må­ ske umiddelbart ville tro; det er forskellen mellem provi­ sorisk og permanent befæstning. Gangen i arbejderne med den nye voldlinie og dens suk- cessive forandringer i tiden frem til Svenskekrigen står i nær forbindelse med byplanerne for området inden for volden, og der findes udførlige fremstillinger af det, især hos V. Lorenzen (»Chr. IV’s Byanlæg«) og hos Forchham­ mer (B.B.), så vi skal nøjes med at betone visse mere tek­ niske sider. Endepunkterne af volden var givne, nemlig Nørreports Bastion N og St. Annæ Kastel S. Det nye byområde tænk­ tes udbygget efter en centralsymmetrisk plan, »Oktogon- planen«, med en stor ottekantet midterplads med cen­ trum ved det nuv. kryds mellem Borgergade og Dr. Tvær­ gade. Den nye vold skulle på strækningen ST nærmest Kastellet have et par bastionære fronter, som (med no­ genlunde tilnærmelse, grundplanen kendes kun fra to ret løse kort, V.L. IV og V) udgjorde et udsnit af en regulær polygon med nævnte centrum. Men planen kunne ikke fortsættes efter dette system, dels lå Rosenborg i vejen,