HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Københavnske foreninger 1820 til 1848 81 vigtigste, og adskillige af de liberale embedsmænd gli­ der ud af foreningen. I 1839 og 1840 var Lehmann, Al- green-Ussing og David med i en del af de mange komi­ teer,104 og i 1841 var Lehmann viceformand,195 men fra 1843 og fremefter findes ingen af dem mere i bestyrel­ sen. Forskellen viser sig især efter 1846, og ved general­ forsam lingen i 1847 kom 5 polytekniske kandidater ind i repræsentantskabet, mens embedsmændene næsten helt forsvandt derfra.106 Samtidig søgte foreningen at udvide sin oplysende virksomhed, og fra september 1847 af­ holdtes belærende og underholdende sammenkomster for unge håndværkere. Foreningens passivitet i politisk hen­ seende i de senere år må sikkert sættes i forbindelse med den økonom iske nedgangsperiode, der begynder omkring 1846, men naturligvis også med den almindelige mangel på politisk interesse. Det er ligeledes karakteristisk, at Industriforeningen ikke tog nogen del i røret i 1848. D iskussionen om lavenes berettigelse satte for alvor ind i 1840, og magistraten nedsatte en lavskommission, der skulle behandle spørgsmålet. Dette vakte selvfølge­ lig nervøsitet blandt håndværksmestrene, og på initiativ af snedkermester Lasenius Kramp sluttede en del af dem sig sammen i en håndværkerforening. I en indbydelse, stilet til samtlige lavsmestre fra en del af de københavn­ ske oldermænd, opfordredes disse til med forenede kræf­ ter at varetage lavenes interesser.197 Oprindelig kunne kun lavsmestre blive medlemmer, men i 1846 ændredes dette til, at enhver håndværker, „der som saadan har Borgerret“, fik lov til at indtræde.108 Meningen var, at man sku lle lade foreningen få ind­ flydelse på de kommunale valg, idet håndværkerne havde sæde i kommunalbestyrelsen, og af denne var lavskom­ m issionen fremgået.100 T ilslutningen blev derfor ret be- betydelig i begyndelsen, da mestrene var skræmt af kom­ m issionen, og i efteråret 1840 havde den 457 medlem