HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V
78 Frank Jørgensen nåede antallet af medlemmer op på 539, i 1839 fandtes der 931 (heraf 712 i København). De følgende år stag nerede medlemstallet, men efter 1842 steg det igen kraf tigt år for år indtil 1848, da foreningen havde 1922 med lemmer (heraf 1850 i København).182 T ilslutningen i pro vinsen er bortset fra de første år forsvindende, Industri foreningen er altså en københavnsk foreteelse. Størstedelen af medlemmerne var håndværkere, indu stridrivende, grosserere og detailhandlere, men også en hel del embedsmænd indmeldte sig. I det første repræ sentantskab fra 1838 på 26 personer var ca. halvdelen embedsmænd eller tilhørte liberale erhverv. Tage Al- green-Ussing, Jonas Collin, C. N. David og G. Forchham mer, Orla Lehmann og H. C. Ørsted var med i dette før ste repræsentantskab, men adskillige af d isse „theore- tici“ glider efterhånden ud. Indenfor Industriforeningen udskiltes i oktober 1839 en „mercantilsk Industriforen ing“, og en indbydelse blev kort tid efter udsendt i Fædrelandet og Kjøbenhavns- posten.183 Bagved stod grosserer H. L. Danchell (for mand ), fabrikant H. P. Frederiksen, blikkenslager Fritz Meyer m. fl., d.v.s. en grosserer og en del københavnske industridrivende. Kort tid efter trådte Orla Lehmann ind i foreningen. Mens Industriforeningen navnlig søgte at højne håndværkernes standard ved at fremkomme med tekniske nyheder i Industriforeningens Tidende, skulle Den mercantile Industriforening virke direkte i merkan til retning. Foreningen sku lle søge at bringe købmænd og industridrivende i nærmere kontakt med hinanden, og desuden sku lle en bedriftudvidelse gøres lettere for pro ducenten.184 Her kom modsæ tningsforholdet frem m el lem fabrikantinteresser og lavsinteresser. I sit program gjorde foreningen tillige opmærksom på, at man havde planer om et „Laaneinstitut for Haandværkere“.185 Låne in stitu ttet blev im idlertid aldrig gennem ført i praksis,
Made with FlippingBook