HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

76 Frank Jørgensen tig kritik af skandinavismen til orde. Skandinavismen har ført til nationalitetsideens fremkomst. Hævdelsen af modersmålet i Slesvig måtte naturligvis billiges, men dette måtte ikke føre til, at man derved glemte kon sti­ tutionssagen og erstattede den med andre politiske ideer for eks. hadet mod tyskerne.173 I sidste halvdel af trediverne opstod en del foreninger med tilknytn ing til bestemte erhvervsgrene. Her skal Industriforeningen, Haandværkerforeningen og Haand- værkerdannelsesforeningen nævnes. Desuden skabte odenseboghandleren Johan Milo i 1837 en boghandlerfor­ ening, og en Contoiristforening (den senere Handels- og Kontoristforening) blev dannet i 1841, men virkede i fyrrerne udelukkende som selskabelig forening.174 Allerede tidligere havde der eksisteret foreninger med nær tilknytn ing til håndværkere og med det formål at oplyse og opdrage dem mest muligt. Det første „Selskab til unge Haandværkeres Dannelse“ stiftedes 1798, men havde kun kort levetid. Samme skæbne led et „Selskab for indenlandsk Kunstflid“ fra 1808. Bedre gik det im id­ lertid det „Selskab til Naturlærens Udbredelse“, som H. C. Ørsted stiftede i 1824. Udviklingen fortsatte med oprettelsen af et „Læseselskab for Konstnere og Haand- værkere“ i 1830 af Fritz Hertzsprung, fabrikør G. Schleis- ner og bogtrykker Jacob Behrend, men efter Industri­ foreningens stiftelse ophørte det med at have nogen be­ tydning.175 Den samme bogtrykker Behrend fik dannet en „typographisk Foren ing“ i 1835, der nærmest var tænkt som en understøttende, dels oplysende forening. Den udgav et blad „Concordia“, redigeret af C. Bosen- hoff, der eksisterede en kort tid som et rent underhold­ ningsblad uden at vi typograferne nogen særlig in ter­ esse.170 De her nævnte selskaber havde alle oplysende formål,