HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Københavnske foreninger 1820 til 1848 69 personer den københavnske centralkomité. Desuden fremkom adskillige artikler om foreningen i alle liberalt prægede blade som for eks. Fædrelandet, Dansk Folke­ blad, Dansk Ugeskrift og Kjøbenhavnsposten. Den fik da også en for sin tid ret enestående tilslutning, men under den almindelige foreningsdepression i 1846 og 1847 dan­ ner den ingen undtagelse, og efter at dens programpunk­ ter delvis blev opfyldt, mistede den hurtigt sin betydning. Trods sin kortvarige glanstid har foreningen i høj grad været medvirkende til at vække den nationale interesse. Blandt studenterne førte de nye bevægelser, der duk­ kede op i tiden omkring tronskiftet, til dannelse af Aca­ demicum, Studentersamfundet og Det skandinaviske Samfund. Akademicum var oprettet i 1839 og udgået fra Regensen som afløser af den gamle Regensens Læsefor­ ening (stiftet 1832). Denne havde i begyndelsen haft et vist selvstyre, men da den begyndte at „politisere“, blev den sat under tilsyn af det theologiske fakultet. Dette resulterede i dannelsen af Academicum eller Den academiske Læseforening.146 Stifteren og den egentlige leder af Academicum var Carl Ploug, og medlemmerne bestod navnlig af yngre provinsstudenter. I 1839 og 1840 var foreningen sæde for en række politiske diskus­ sioner,147 og medlemstallet steg kraftigt. Maj 1839 havde foreningen 278 medlemmer, i oktober samme år var tal­ let over 300.148 Mange af Studenterforeningens medlem­ mer gik over i Academicum, fordi de fandt den gamle forening for stiv og tør, således Goldschmidt i 1841.149 Indenfor Academicum fandtes igen en såkaldt Karika­ turforening, hvor en del af Academicums tegnekyndige medlemmer morede sig med at illustrere samtidige uden­ rigspolitiske begivenheder. I 1840 optrådte den med nogle karikaturer af Christian VIII, der vakte anstød selv blandt Academicums egne medlemmer. Tegningerne var tillige ophængt på en sådan måde, at de faktisk var of