HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Københavnske foreninger 1820 til 1848 67 skulle „fremme Foretagender til dansk Nationalitets Op­ retholdelse, Beskjermelse og Udvikling i Slesvig“ og være et „faststaaende Mellem- og Forbindelsesled im el­ lem de Danske Syd og Nord for Kongeaaen“.137 Rent praktisk skulle den understøtte dansk-slesvigske blade, udgive småskrifter om slesvigske forhold samt medvirke til udbredelse af dansk læsning i Slesvig. De syv under­ skrev for Københavns vedkommende; for Sjælland, Møn og Jylland skrev i alt 34 personer under. Den egent­ lige ledelse beholdt Syvstjernen som københavnsk cen­ tralkomité ligesom i undervisningsforeningen. I løbet af 1845 ydede Hjelpeforeningen i alt 3149 rdl. til indkøb af bøger m. m. til læsningens fremme og til rejser for danske slesvigere (herunder studieophold ved danske sem inarier).138 Undervisningsforeningens midler gik hovedsageligt til højskolen i Rødding, der åbnede den 1. november 1844. I et brev fra 1846 til Flor opgør Schouw foreningens støtte til højskolen. Fra 1844 til 1846 blev der i alt ydet 12200 rdl., heraf 5000 rdl. som lån. Samtidig underrettede han Flor om, at man for fremtiden kun så sig i stand til at udrede forstander og lærerlønninger samt andre undervisningsudgifter.139 Den svigtende interesse melder sig altså også her og resul­ terer i dårlige økonom iske forhold for foreningen. Over­ for regeringen ytrede Syvstjernen i 1845 ønske om at få oprettet et dansk seminarium og en dansk lærd skole i Slesvig samt en lærestol i slesvigsk ret ved universite­ tet, men uden resultat.140 Foreningens repræsentant i Odense, oberst Joseph Abrahamson, indsendte i februar 1845 en række forslag til Syvstjernen.141 Heri anbefalede han kraftigt ikke at lade den tyske presses angreb på Danmark stå ubesva­ ret hen; tværtimod burde der uafbrudt indsendes ener­ giske protester. I mangel af andet vandt forslaget til­ slutning, og det besluttedes, at Hjelpeforeningen skulle