HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

62 Frank Jørgensen at den politiske interesse m indskes stærkt i befolkning- gen. En ting, der understreger, at politisk betydning har disse klubber ikke haft. Mange af de små selskaber må i løbet af fyrrerne give op på grund af økonom iske van ­ skeligheder, enkelte slutter sig sammen til en større klub. Den nye Forening og Kongens Klub sammensluttes så­ ledes i 1843.116 Antallet af klubber går derfor også stærkt tilbage, i 1839 anmeldtes der 12 klubber til magistraten, i 1845 var det tilsvarende tal 8 og i 1848 7.117 Velgørenhedsforeninger var ikke ualm indelige, en del af dem understøttede medborgere, „hvis kår ikke sva­ rede til deres opdragelse“. Andre søgte imidlertid at ar­ bejde på en bredere basis, som for eks. Det forenede Vel- gjørenhedsselskab, der talte over 1000 medlemmer.118 Adskillige af disse selskaber tog sig af „moralsk fordær­ vede personer“, her skal blot nævnes Fængselsselskabet (stiftet 1843), Foreningen af 1837 til forsøm te Børns Frelse og Dameforeningen. I det store hele var de libe­ rale begejstrede fortalere for sådanne foreninger, og efter deres mening virkede velmenende menneskers milde ga­ ver langt bedre end den kostbare offentlige fattigforsorg. 2. Nye foreninger. Således bliver en del af tredivernes foreninger politisk orienteret i løbet af fyrrerne. Dette gælder i endnu højere grad de nye, der kommer. Til den almindelige politiske interesse kommer desuden nationalism en og skandinavismen. Interessen for danskheden i Slesvig var ikke overvæl­ dende i tredivernes København. Henimod slutningen af tiåret skete der en langsom ændring af forholdene. I Trykkefrihedsselskabets organ, Dansk Folkeblad, frem ­ kom i 1838 og 1839 en del artikler om det danske sprog i Slesvig; her var H. N. Clausen og Orla Lehmann bidrag-