HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Københavnske foreninger 1820 til 1848 59 kunne falde under sådanne samtaler. Det var dog kun undtagelsesvis, at politiske diskussioner helt optog med­ lemmerne, mest fordrev man tiden med fester, punche- sold og komediespil. En stor begivenhed var festen for Oehlenschlåger i 1841 i anledning af dennes fødsels­ dag.107 Først da Studenterforeningen blev sluttet sam­ men med Academicum, blev foredrag og oplæsninger mere alm indelige.108 I 1840 blev der således kun holdt to foredrag, et af F. Liebmann om guld- og sølvproduk­ tionens demoraliserende indflydelse og et af A. F. Berg- søe om anskuelser i den videnskabelige verden med hen­ syn til, hvad der bør anses for at være statens bestem­ melse og mål. 1841 holdtes kun et foredrag af J. J. A. Worsaae om Struensees og Caroline Mathildes historie. 1842 holdtes to foredrag, et af Chr. Philipsen om de hol- bergske lystsp ils skæbne i udlandet og et andet af J. V. Neergaard om temperamentet. I 1843 blev ikke holdt foredrag, kun enkelte oplæsninger.109 Efter sammenslutningen i 1844 fik politik mere og mere indpas i Studenterforeningen. Værnepligtssagen optog medlemmerne meget, efter at Carl Ploug i novem­ ber 1844 havde holdt et foredrag om den almindelige værnepligt. Seniorernes forsigtighed kom bl. a. frem her­ under, da Mei'r Goldschmidt refererede den påfølgende diskussion og sit indlæg i Corsaren.110 Senioratet tilskrev ham straks og irettesatte ham, da „den udvortes Selv­ stændighed, hvoraf Selskabet har været i Besiddelse, let- telig vil gaa til Grunde, i Særdeleshed da det vil forblive et større Publicum ubekjendt, at denne Tale blev op­ tagen med almindelig Uvillie“.111 Imidlertid, da L. N. Hvidt i april 1845 indleverede sin adresse til kongen, angående de forholdsregler, regerin­ gen burde foretage for at stille dansk og tysk nationali­ tet lige, gennemførte Studenterforeningen et demonstra­ tionstog for at hylde ham. Anledningen var, at L. N.