HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V
56 Frank Jørgensen dere, samtidig med at Kjøbenhavnsposten angreb Fædre landet for dets frihandelstendenser, har Læseforeningen sikkert stået de nationalliberale nærmest. Da Joachim Frederik Schouw og H. N. Clausens bog „Ved Tronsk if tet“ udkom i januar 1848, blev den oplæst i Læseforenin gen og vakte stor begejstring." Kjøbenhavnsposten kun ne derimod dementere Fædrelandets meddelelse om, at skriftet også var læst op i den langt mere radikale Haandværkerdannelsesforening.100 Læseforeningens udvikling viser, at interessen for poli tik ikke nåede langt ned blandt håndværkere og hand lende. Da foreningen hovedsageligt virkede oplysende un der de ældre liberales førerskab, havde den succes, men så snart den blev oppositionel, svandt den jævne mands interesse. Oplysningsarbejdet blev desuden i fyrrerne varetaget af en del andre foreninger, og vel navnlig Indu striforeningens bestræbelser i den retning har interesse ret småborgeren mere end den for ham fjerntliggende konstitutionssag. For Athenæum måtte udlånsvirksomheden blive det mest betydningsfulde. I midten af fyrrerne bestod biblio teket af ca. 15000 bind, og det abonnerede på 82 blade og 71 tidsskrifter. 1846 til 1847 var man oppe på ca. 28000 udlån i årets løb.101 Medlemmerne tilhørte i fyr rerne som i trediverne næsten kun embedsmandsklas sen eller var at finde blandt byens grosserere, fabrikanter, læger, prokuratorer og kandidater. En del yngre med lemmer havde sluttet sig sammen i et lille selskab, der som tidligere omtalt alm indeligvis gik under navnet Scan- dalen.102 Dette var årsag til politiets store interesse for den ellers ganske upolitiske forening. I 1841 karakteri seres Athenæum således af en anonym politirapportør, der både var medlem af Athenæum og Academicum og altså må have været akademiker: „I Athenæum, der er Sam lingssted for den liberale Sags bedste Hoveder, fin
Made with FlippingBook