HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

K øbenhavnske foreninger 1820 til 1848 51 holdt sig nogenlunde uforandret indtil Læseforeningens opløsning i 1845. Læseforeningens konversationslokale blev som tid li­ gere nævnt sam lingsstedet for en del af de yngre libe­ rale, og ideen til Corsaren skabtes her i 1840 under en samtale mellem Mei'r Goldschmidt og forfatterne Poul Chievitz, Arboe Mahler og P. L. Møller.84 Adskillige af de første redaktionsmøder blev afholdt her, men ret hur­ tigt trak de andre medarbejdere sig tilbage, og Gold­ schmidt kom til at lede bladet personligt. Dermed op­ hørte Corsarens tilknytning til Læseforeningen. Talerne ved Læseforeningens fest den 31. maj 1840 er præget af de forhåbninger, som de liberale nærede ved Christian VIIIs tiltræden, samtidig er tonen blevet be­ tydeligt friere end før. Nis Hanssen udtalte forhåbnin­ gen om en ny forfatning, derefter priste han regeringen for at have anerkendt Slesvigs fremherskende danske folkelighed. Gottlieb Siesbye og Balthazar Christensen talte om stænderinstitutionens nærforstående udvikling. De gamle m inistre burde træde tilbage, og et reformm ini­ sterium indkaldes. D. G. Monrad talte for den politiske ufortrødenhed, og Hother Hage om den frie diskussion. Statens anliggender skal frit kunne diskuteres, men for at få en sådan diskussion om det absolutte monarki må pressen være fri.82 To af talerne, Monrad og Hother Hage, var ikke medlemmer af foreningen. Foredrag holdtes med regelmæssige mellemrum i for­ eningen, men det ser ud til, at de efterhånden er blevet mindre og mindre besøgt. Desværre foreligger der intet om disse foredrags indhold, da de ikke blev annonceret i bladene. Læseforeningens 28. maj fester bliver derfor næsten den eneste kilde til belysning af foreningens for­ hold i fyrrerne. D isse fester var egentlig kun beregnet for foreningens medlemmer, men man kunne medtage gæster, og dette blev efterhånden det almindelige. I 1841