HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

4 6 Frank Jørgensen strien har gjort størst fremskridt, heroverfor må enhver håndværker protestere. Algreen-Ussing understregede i sin mere moderate tale, hvor vigtig foreningsånden var for fremskridtet. I det sidste decennium har den alle­ rede udrettet meget, men vil vi lære, hvor meget den kan udrette, må vi vende os til England, hvor foren ings­ ånden har igangsat gigantiske foretagender. Her kan vi også lære, at den frie og offentlige d iskussion netop hindrer alle hemmelige og statsfarlige forbindelser.73 Bortset fra disse angreb på plakaten af 1835 stiller talerne sig i øvrigt på stænderinstitutionens grund. Op­ positionen er navnlig præget af håndværkerinteresser, og selv om enkelte udtaler sig mod censur o. 1., er det J. P. Griines foredrag, der vinder størst bifald (efter refera­ terne at dømme). I 1838 nåede Læseforeningen sit højdepunkt med 516 medlemmer, derefter dalede tallet langsomt; i 1839 var det 473 og 1840 416. Måske hænger denne nedgang sam­ men med en vis ændring i foreningens stilling til de politiske forhold, idet den nu bliver mere præget af de yngre liberale end tidligere. De gamle ledere, David og Algreen-Ussing, udtræder på denne tid. Ved m ajfesten i 1839 bestod præsidiet af Balthazar Christensen, Orla Lehmann og dispacheur Abraham W essely, de yngre liberale er hermed rykket frem i ledelsen. I sin tale for Læseforeningen udtalte Gottlieb Siesbye, at man behø­ vede ikke at blive forskrækket over, at en del har stemplet foreningen som et politisk selskab. Da den skal bidrage til almenåndens oplivelse, „er det meget natur­ ligt, at den bærer et politisk, — et statsborgerligt Præg“, thi den skal ikke være et åndeligt mådeholdsselskab, men et bidrag til en åndelig folkevæbning.74 Således havde Læseforeningen forandret sig fra at være et op­ lysende selskab til et politisk selskab. Det må dog ikke glemmes, at den lige fra begyndelsen af havde haft et