HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

3 8 Frank Jørgensen raturs udbredelse bl. a. ved oprettelse af provinsbiblio­ teker og udgivelse af gode skrifter; tillige skulle det understøtte danske videnskabsmænd. I tyverne nåede samfundet at udgive N. M. Petersens sproghistorie, men ret meget andet kunne man ikke overkomme på grund af pengemangel. Medlemstallet var i 1829 148.51 Således sker der betydelige ændringer indenfor for­ eningslivet fra 1820 til 1829. De små lukkede selskaber eller klubber bliver langsomt afløst af foreninger med et fast defineret formål udover det rent selskabelige. Ud­ viklingen begynder med Studenterforeningens dannelse i 1820, men forstærkes efter 1824. Formålet er næsten altid oplysning, ikke i politisk retning, men mere i æste­ tisk, litterær og i et enkelt tilfælde naturvidenskabelig retning. Studenterforeningen blev netop stiftet med den begrundelse, at den skulle holde studenterne borte fra billardbordene i klubberne og i stedet få dem til at „dyrke det skønne og det sande“. De nye foreninger tager klubbernes medlemmer. Studenterforeningens medlems­ tal stiger fra 110 i 1820 til 343 i 1830.52 Athenæum havde i 1825 377 medlemmer og i 1830 549.53 I modsætning hertil dalede klubbernes medlemstal fra 1832 i 1820 til 1275 i 1830. Det var væsentligt akademikere, der ind­ trådte i de nye foreninger, f. eks. i Athenæum, og inter­ essen for almenoplysning øgedes langsomt. Der behøve­ des kun enkelte impulser til også at få vendt interessen mod politisk oplysning, men dette skete først i 1830— 31. FORENINGERNE FRA 1830 TIL 1839 Den almeno pli) sende periode. Ju lirevolutionen og stænderanordningen i 1831 var i høj grad medvirkende til at vække interesse for politik. Om ju lirevolutionens virkninger i Danmark skriver J. L. Heiberg til P. A. Heiberg den 17. august 1830: „Jeg vilde