HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Københavnske foreninger 1820 til 1848 35 til at anerkende den. Politidirektøren, kancelliet og Kon­ sistorium havde imidlertid intet særligt at indvende mod den, og Studenterforeningen kunne derfor roligt konsti­ tuere sig.40 Foreningen måtte naturligvis godkende kabi­ netsordren af 1780, en del af den går igen i dens første love fra 1820, hvor kort- og hasardspil forbydes, og det understreges, at lokalerne lukkes kl. 11 om aftenen. En af lovparagrafferne stred alligevel afgørende imod re­ skriptet, idet det hed om seniorerne, at ingen embeds­ mand kunne være senior. Trods dette blev lovbestemmel­ serne accepteret af myndighederne, men ikke uden uvilje.41 Indtrædelse i foreningen kunne kun ske ved proponering og derpå følgende ballotation, dog kunne professorer og kongelige embedsmænd indtræde uden af­ stemning som overordentlige medlemmer. Bestyrelsen (senioratet) havde overordentlig stor magt, kun den kunne sammenkalde en overordentlig generalforsamling, og senioratet kom næsten altid til fuldstændigt at lede en sådan. Studenterforeningen havde således ingen videre demokratisk karakter i den første tid. 1822 fandt en lovændring sted, hvorved bestemmelsen om forbudet mod, at embedsmænd kunne blive seniorer, bortfaldt. Ændringen skete på cand. jur. P. V. Jacobsens opfor­ dring, og han udtalte, at dermed havde foreningen ikke mere nogen bestemmelse, „der direkte stred mod Kon­ gens Lov“.42 Den græske opstand vakte en vis sværmerisk be­ gejstring i Studenterforeningen, og to studenter rejste endog derned. De vendte imidlertid begge ret skuffede tilbage, og begejstringen døde hurtigt hen. I det store og hele beskæftigede man sig ikke med politik, nogen u til­ fredshed med det bestående styre fremkom ikke, og en­ hver ytring om politiske forhold var i almindelighed ilde­ set. D iskussioner om rent æstetiske problemer var ganske overvejende. C. N. David holdt nogle foredrag i forenin