HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

414 Tage Kaarsted Sophie Holst. Fra anden side ved vi da også, at Helsingør betragtedes som en dyr by. Men årsagen til Holsternes skibbrud måtte nok snarere søges i de fortvivlede økonom iske forhold for hele landet. Mangfoldige embedsmænd var i samme situation. Stats­ bankerotten, finanskrisen mød et pengevæsen rent af lave gik hårdt ud over de statsansatte, hvis lønninger trods forbedringer kun var ca. 40% af lønnen før krigen. Intet under derfor, at fam ilien Holst led nød. Dens h istorie er et udmærket exempel på den jævne mands besværligheder i de dårlige år omkring statsbankerotten. For ikke helt at gå til grunde fattede Sophie Holst da den drastiske beslutning sammen med børnene at forlade sin mand og drage til København for der at skaffe sig arbejde, og den 13. april 1817 tog hun af sted og slog sig ned på Nørrebro, hvor hun ernærede sig ved synålen. Holst blev tilbage for, som han udtrykte sig, »ved det lidet, jeg gjorde til gode, at betale den Gieid, jeg for Livets Udkomme i denne dyre Bye havde paadraget os«. Samtidig begyndte han med iver at søge forflyttelse til København. Om den u frivillige sk ilsm isse var tilrettelagt for at blødgøre Generaltoldkammeret, eller om den som hævdet var forårsaget af den bitre nød, ved vi ikke. Holst fik det bedste skudsmål fra sine overordnede. Han havde ved sin »Nidkjerhed, Orden, og øvrige gode Egenskaber, og overhovedet ved sit gode Forhold i Tjenesten« anbe­ falet sig til at komme i allernådigst betragtning, skrev de. Holst opsøgte også kongen og fik hans løfte om forflyt­ telse, men da det øjensyn ligt trak ud med opfyldelsen af dette løfte, besluttede han at benytte andre midler end de gængse. Han lod i februar 1818 sin kone, Sophie Holst, sende en »Allerunderdanigst Promemorie« til General- toldkammer- og Kommercekollegiet. »Det høye Collegio vil naadigst tilgive, at jeg, som en ringe og simpel Mands Kone vover at fremtræde for høy-