HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

412 Tage Kaarsted med kedsommelig exercits og dræbende parader. Kan man tage kirkebøgernes fadderlister som udtryk for fam iliens omgangskreds, har Hans og Sophie Holst i deres bolig i Kastellet som gæster navnlig set regimentets of­ ficerer og underofficerer.2 Alt tegnede således til en typisk underofficerstilværelse. Men i 1805 pådrog Holst sig ved et fald under exercitsen - hvor lidet heroisk for en kriger - en dobbelt brokskade, der forårsagede, at han ikke kunne opfylde sine pligter så godt, som han burde. Men afskedigelse var en betænke­ lig sag for staten, thi det kunne betyde en forøgelse af pensionsbyrden, som for enhver pris måtte undgås. Altså fungerede Holst videre på trods af sin manglende krigs­ duelighed. Selv fandt han det langtfra tilfredsstillende. Han søgte derfor flere gange stillinger i toldetaten, blev på det bedste anbefalet af sine foresatte og fik også under audiens kong Frederiks løfte om befordring. I en af sine ansøgninger skrev Holst, at dersom han fik stillingen , »da saa jeg mig lønnet for mine mange Aars Tieneste, hvor af di 13 Aar er tient per Hunør, og desuden mine mange qvalfulde Dage for Livets Udkomme til mig og mine standset«. Man sad ikke på den grønne gren som kommandérsergent.3 I 1815 lykkedes det endelig for ham at få bestalling som undertoldbetjent ved Helsingør Toldkammer. Fa­ m ilien rykkede ud fra Kastellet og flyttede til Helsingør. Man skulle tro, at alt nu var såre godt, og at Holst ville ende sine dage som tolder i den på grund af Øresunds­ tolden så travle by, men først nu begyndte elendigheden. Det var dengang toldvæsenets opgave at opkræve accise for alt, hvad der indførtes landværts gennem byens porte - og altså også forhindre smugleri, der dengang var meget omfattende. Når hertil kom, at tolderne også skulle op­ kræve formalingsafgifter, kontrollere brændevinsbræn­ deriet og meget andet, som krævede en vis balancekunst

Made with