HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

MAG I S TRAT EN SOM K I RKEPATRON Af SIGURD JE N SE N Af Københavns kirker er der 8, der har en særlig tilknyt­ ning til den kommunale administration. Magistraten er, hvad man kalder kirkernes patron. Disse 8 kirker, som man populært omtaler som magistratskirkerne, er Hellig­ ånds, Vor Frelsers, Trinitatis, St. Pauls, St. Jakobs, St. Matthæus, Helligkors og St. Andreas. De har altså en lidt anden adm inistrativ stilling end flertallet af hovedstadens kirker, og det har sin særlige historie. Patronatsret (jus patronatus) til kirker er et begreb, der har rødder helt tilbage i den ældste middelalder. Det eksi­ sterer endnu i dag, men det er indlysende, at et forhold, der har eksisteret gennem så mange århundreder, gennem tiderne har haft en vidt forskellig karakter. Generelt kan det dog siges, at det har rummet to hovedelementer: kon­ trol med kirkens økonomi og kontrol med ansættelsen af visse kirkelige funktionærer, undertiden endog præsterne. Patronen er kirkens forsvarer, og til gengæld for dette forsvar har han kunnet disponere over visse af kirkens indtægter, i middelalderen dog ikke kirketienden. Den m iddelalderlige kirkepatron havde ret til at »præsentere« en kandidat til sognepræsteembedet, og man tør regne med, at denne præsentationsret i realiteten har været en kaldsret. Patronat kunne efter kanonisk ret hovedsagelig erhver­ ves på to måder: ved at bygge en ny kirke, hvis patron man så blev, eller ved at øve velgerninger mod en allerede bestående. 25