HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

366 K irsten-Elizabeth Jessen bragtes med 400 daler, som en Cornelius Tidemann var Marcus Hess skyldig, således at den svenske konges krav hos den københavnske borgmester i alt beløb sig til c. 1800 daler81 — en gæld, som han ifølge en svensk klage­ skrivelse vedlagt forhandlinger mellem Sverige og Dan­ mark i 1603 endnu ikke havde betalt, og som man der­ for krævede, at hans arvinger burde stå til regnskab for.82 D isse blev repræsenteret af Iver Poulsen, der var blevet gift med Marcus Hesses enke. Han var selv til stede ved mødet i Flakkebæk, hvor han bestandig søgte at få de svenske udsendinge i tale, men tilsyneladende uden held. Han udfærdigede en skriftlig redegørelse, som blev over­ givet de danske rigsråder til videregivelse til de svenske fuldmægtige.83 Han ønskede først og fremmest at få nøj­ agtige beviser fremlagt for deres krav overfor Marcus Hesses arvinger, idet Iver Poulsen på det kraftigste be­ stred rigtigheden og nøjagtigheden af den svenske op­ gørelse, som udsendingene fremviste, idet han erklærede, at det kun var „en løs uspecificeret seddel“, hvorimod han selv kunne fremlægge en „klar afregning, som skulle være sket udi hans kongelige majestæ ts renteri den 9. august 1582“, ifølge hvilken Marcus Hess kun skulle være blevet den svenske krone 310 daler skyldig, en sum, som im idlertid var blevet ham eftergivet på grund af hans store omkostninger etc. i Sverige. Samtidig blev der anket fra svensk side over, at Marcus Hess, skønt han ifølge en kontrakt skulle sende klæde og andre varer til Reval (eller Narva) for 12.000 daler, intet leverede, selv om han havde modtaget for 6.400 daler kobber i forskud, men blot nøjedes med at sende 16 amer rhinskvin. Denne kontrakts rigtighed kunne Iver Poulsen ikke benægte; han erklærede im idlertid, at det kobber, som var givet Marcus Hess (for i alt 6.192 daler) var en del af kronens