HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

364 K irsten-Elizabeth Jessen krigen. Ved freden i Stettin var det blevet fastsat, at svenskerne skulle betale 150.000 daler over tre terminer mod at få Elfsborg overdraget, således at sidste rate var forfalden til betaling i pinsen 1573. Det kneb meget for den svenske konge at overholde terminerne, og han måtte gentagne gange have henstand med betalingen.70 Den sid­ ste rate på 45.000 daler, der efter moratoriet skulle for­ falde i 1574, voldte den svenske konge næsten uoverstige­ lige vanskeligheder at udrede, og han gjorde flere forsøg på at unddrage sig at betale denne sum i rede penge. Blandt de forslag, der fremsattes fra svensk side, var også planen om, at den svenske stat skulle få en privat­ mand til at foretage betalingen til den danske konge mod forskrivning af de indtægter, som den svenske krone havde krav på andre steder. Det var først og fremmest de store købmænd i Stockholm, man tænkte på, og blandt disse også den københavnske borgmester Marcus Hess. Nogle svenske rigsråder foreslog således i efteråret 1574, at han skulle betale den danske konge de resterende 45.000 daler mod til gengæld at få udlagt det gods, som i de sidste år var blevet frataget lybækkerne på det nar­ viske farvand, samt desuden have kobber og smør, de varer, som Marcus Hess sædvanligvis var aftager af. Han fandt åbenbart forslaget overvejelse værd, og fremholdt overfor rigshofmesteren, Peder Oxe, det fordelagtige ved dette tilbud. Peder Oxe anbefalede også Frederik II at gå ind herpå, da der formodentlig var en mergevinst at opnå på ca. 15.000 daler, hvis man vel at mærke kunne få det lybske gods inden vinterens komme. Den danske konge syntes im idlertid, at planen var for vidtløftig, dog næppe af hensyn til eller fin fø lelse overfor sine tidligere forbundsfæller fra Syvårskrigen, lybækkerne, der ifølge freden i Stettin havde fået samme ret til frit at sejle til og handle i Narva som de danske undersåtter. Kongen