HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

350 K irsten-Elizabeth Jessen borgerskab ud fra ønsket om at opnå de faciliteter, der var forbundet dermed, også ved passage gennem Øre­ sund.18 Det må formodentlig ses i forbindelse med hans rolle som skibsreder, at han i 1563 stod i spidsen for det sel­ skab, der påtog sig driften af fyret på Kulien,19 og vi har også ret til at gætte på, at han sammen med flere andre københavnske købmænd har stået bag ved initiativet til forfattelsen af Frederik II’s søret fra 1561.20 Det var ikke underligt, at Marcus Hesses omfattende handelsvirksomhed måtte medføre en række vanskelig­ heder, ikke blot af rent kommerciel art. Opbringelser og plyndringer af sørøvere, der ofte udførte deres arbejde med myndighedernes mere eller mindre sk ju lte tilladelse, beslaglæggelse af skibe og gods var ikke ukendte fæno­ mener for datidens købmænd. Et af de halmstrå, de greb efter som støtte for deres krav, var fyrsternes forbøn. Den danske konges kancelli’er var derfor som hans fyr­ stelige kollegers i udlandet i vid udstrækning optaget af at udfærdige forskellige „forskrifter“ til de hårdt ramte købmænd, der henvendte sig hos majestæten med deres klager i håb om at få hjælp. — I Tyske Kancellis regi­ stranter findes der en række kopier af breve angående borgmester Marcus Hess. D isse skrivelser (fra 1560 til 1590), ca. 30 ialt, indeholder som regel en anmodning fra den danske konge til modtageren, oftest en fremmed potentat eller magistraten i en by, om at være hr. Marcus Hess behjælpelig med at få sin ret, hvad enten hans klagemål havde drejet sig om, at hans skibe og gods var blevet taget af pirater, eller havde været genstand for arrestation af en eller anden uretmæssig karakter. For Marcus Hess har det uden tvivl været af betyd­ ning for udfærdigelsen af de kgl. breve, at han allerede fra slutningen af 1550-erne var en af leverandørerne til