HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Storpolitiske rygter i 1822 341 Hochschildt påstår i første øjeblik, at avisartiklen ikke havde nogen virkning. Der fremkom stadig efterretnin­ ger i den udenlandske presse, og på børsen hed det, at et stort handelshus i byen havde fået besked fra London om at holde sig klar til at forsyne den engelske flåde med penge, hvis den kom ind på Københavns red.11 Efter en halv snes dages forløb ser det dog ud til, at det hjalp, og snakken tog af.12 Så vidt man nu bagefter kan se, var rygterne i enhver henseende grundløse. Der findes ikke i datidens diploma­ tiske akter noget som helst holdepunkt for dem. De mere erfarne diplomater troede da heller ikke et øjeblik på dem. Den østrigske chargé d’affaires fik fra sin foresatte Metternich en streng irettesættelse, fordi han havde væ­ ret så godtroende. Det hedder her, at han slet ikke burde have gjort sagen til genstand for indberetning uden at anføre sin kilde; han burde udelukkende lade sig lede af ønsket om at opretholde et venskabeligt forhold mel­ lem det danske og det østrigske hof, og han burde ind­ hente sikre efterretninger hos Rosenkrantz. De samme rygter var sat i gang flere steder i Tyskland, men over­ alt var de blevet bedømt efter deres værd. Det var sikkert, at en magt som England ikke kunne fostre så absurde planer.13 Nogle måneder senere forflyttedes Kuefstein fra Kø­ benhavn; det blev sagt, at det skyldtes, at han var så blåøjet over for folkesnakken.14 Derefter kan rygterne om det store landbytte siges at være ude af sagaen. Kun Kuefstein mente endnu af hof­ sladderen at have forstået, at der var tale om en dansk­ engelsk tilnærmelse.15 Det er i øvrigt muligt, at kongens sygdom netop kan have været en god baggrund for rygtedannelsen i Køben­ havn. Ejendommeligt nok vedblev der i den følgende tid, mens kongen endnu var syg, at svirre forskellige besyn

Made with