HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Storpolitiske rygter i 1822 339 Østersøens stabelstad. Man var følgelig blevet foruroliget og m isfornøjet. Ikke sådan at forstå, at der var opstået nogen uvilje mod Frederik 6. Tværtimod, kongen var altid blevet be­ tragtet med den respekt og kærlighed, som hans linie­ rette tankegang og gode vilje berettigede ham til. Heller ikke rettedes der klager mod regeringsformen i alm in­ delighed. Selv om den danske regering efter loven var despotisk, var den i praksis måske så mild og retfærdig som nogen i verden. Men der havde sandelig i lang tid været en uforklarlig følelse af passiv m istillid og u til­ fredshed med regeringens finansielle foranstaltninger. Statslånene i udlandet havde bidraget stærkt til at forøge disse følelser, især fordi man ikke fik at vide, hvordan de lånte penge blev anvendt. Ja, i virkeligheden var det blotte faktum , at man efter ni års fred måtte låne, vel­ egnet til at ophidse gemytterne, fordi man i stedet havde håbet på, at man nu skulle være nået så vidt, at der kunne være tale om nogen lettelse. Under sådanne forhold fandt Addington sindene åbne for fantasier og syner i retning af, hvorledes man skulle blive fri for bekymringerne, og spillernaturerne, der så længe havde ofret sam fundshensynet for egoismen, var altid parat til at opmuntre sådanne spekulationer.9 Den svenske chargé d’affaires Carl Hochschildt havde i flere henseender fået et andet indtryk af situationen end den engelske. De to herrer havde åbenbart ikke de samme hjemmelsmænd i byen. Ifølge svenskerens iagt­ tagelser var københavnerne slet ikke glade ved udsigten til en engelsk besættelse. Han påstår, at der var fundet plakater opslået, som opfordrede folk til at sætte sig imod et engelsk herredømme, og en hannoveraner, der gik sig en tur på Amager, var blevet overfaldet af bøn­ derne og nær hængt som engelsk spion; han havde dog