HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Storpolitiske rygter i 1822 335 stykker af Nordtyskland og Holland som godtgørelse, hvis han ville afstå Norge til Sverige.2 Ved passende lejlighed havde den svenske kronprins Carl Johan også underholdt et par engelske udsendinge om, at han ville knuse det danske monarki; og så kunne England få de danske øer, medens den jyske halvø ibe­ regnet Slesvig skulle bevare uafhængigheden, Holsten gå til Tyskland, og Norge tilfalde Sverige uden sværdslag.3 Senere, da Carl Johan var fortørnet over nordmændenes modstand mod afståelsen til Sverige og mistænkte den danske regering for at stå bag dem, udklækkede han an­ dre planer til deling af det danske monarki, idet han stadig ville betænke England med nogle danske øer til gengæld for ulejligheden med at deltage i Norges under­ trykkelse.4 For den, der havde hørt noget om napoleontidens v il­ kårligheder, behøvede rygtet i 1822 således ikke at stå som fri fantasi. Man kunne godt tænke sig, at det var alvor. Det støttedes i de sidste februardage ved, at en engelsk eskadre var på vej ned i sundet, og det påstås, at endog børskurserne blev påvirket af snakken. Den engelske chargé d’affaires i København H. U. Addington fandt vel endnu på dette tidspunkt, at rygtet var absurd og mente nok, det måtte skyldes stagnationen i det øko­ nom iske liv og spekulanternes forsøg på at røre op i van ­ dene. De uheldige følger af de såkaldte agiotørers virk­ somhed var efter hans opfattelse mere fremtrædende i Danmark end i de fleste andre lande.5 Denne rolige vurdering blev dog ikke delt af alle. Da rygtet havde cirkuleret en fjorten dages tid og stadig antog fastere form, mente den østrigske chargé d’affaires i byen, grev F. S. v. Kuefstein, at han ikke længere turde undlade at give sit hof udførlig underretning. Han hørte til de diplomater, der gav de vidtløftigste skildringer af