HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Hvor boede Københavns sværdfegere? 317 ejendomme rundt i byen, boede før branden i Rosengår­ den og flytter efter branden til Øster Kvarter. Imidlertid må der have været en ret sejglivet tradition for, at en en­ kelt sværdfeger boede i byens vestlige del; universitetet og studenterne har måske i ældre tid her skabt en kunde­ kreds for en håndværker af denne art; i hvert fald bor 1764 atter en sværdfeger i Frimands Kvarter, nem lig Johan Georg Dorffler i Skindergade, og i 1763 træffer vi sværdfeger Johan Freder ik Wi gant i Store Kannikestræ­ de. Han er allerede det følgende år flyttet til Øster Kvar­ ter, medens Dorffler i 1777 flytter til Larslejstræde, hvor han bor endnu i 1807.13 En anden sværdfeger, Pet er Lundberg, bor en årrække (1784— 96) i Nørre Kvarter nr. 289 ved Nørrevold og ernærer sig som „tøj-, grov- og øksesmed“,14 hvilket sikkert er et symptom på det gamle håndværks uddøen. Det bliver da fortsat Østergade og kvartererne nord og syd herfor, fra Nikolaj Plads og op omkring Pilestræde, som er Københavns sværdfegerkvarter. Også i smågader­ ne mellem havnen og Nikolaj Kirke, især Hummergade og Laksegade, boede der gennem lange tider en sværd­ feger. Traditionen her blev brudt, da kvarteret ødelagdes ved branden 1795; det er helt symbolsk, at sværdfeger Lorents Boberg i Hummergade, den sidste sværdfeger i dette kvarter, dør et par måneder efter branden.15 At der både her og i boderne omkring Nikolaj Kirke til stadig­ hed kunne trives et par sværdfegere ad gangen, kan hænge sammen med havnens nærhed; ethvert større han­ delsskib medførte i ældre tid en større eller mindre be­ holdning af blankvåben, som vel nu og da måtte supple­ res og efterses, når skibet lå i havn. Efter 1800 begynder det hidtidige præg af koncentra­ tion at blive mere og mere udvisket uden dog helt at for­ svinde; sværdfegernes dalende antal gør et mere statistisk