HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

302

H. D. Schepelern interessenter i 1710. Da alle laugspapirer er tabte, kan nøjere viden om laugets historie kun hentes fra officielle kilder og bliver fyldigst for det 18. århundredes vedkom­ mende, da der for dette århundrede med nogle års mel­ lemrum findes officielle generaltabeller over antallet af interessenter i de forskellige laug.2 En gennemgang af de bevarede mandtal for år, der rammer, eller ligger nær­ mest muligt ved, de år, for hvilke generaltabeller fore­ ligger, bringer et antal sværdfegernavne for dagen, og generaltabellernes talangivelser muliggør en vis kontrol med de på grundlag af mandtallene rekonstruerede for­ tegnelser over laugsmestre de pågældende år. Det lyk­ kes ikke altid at opnå fuld overensstemmelse, men sam­ men med det stof, som kan hentes fra andre trykte og utrykte kilder, er dog så mange sværdfegernavne kom­ met for dagens lys, at det må siges at være muligt, når det drejer sig om tiden efter år 1700, at følge i hvert fald et mindre håndværkerlaugs historie, selv om laugspro- tokollerne er gået tabt. Netop sværdfegerlaugets lidenhed kan imidlertid være en fordel ved undersøgelser af enkeltspørgsmål om de gamle københavnske håndværkeres leveforhold. Materia­ let er til enhver tid overskueligt: De 22 sværdfegere, som angives at have levet i København i 1710, var allerede i 1712 — efter det mellemliggende pestår 1711 — reduce­ ret til 14 og svingede mellem 14 og 15 indtil henimod 1730, da der — efter branden 1728 — kan konstateres en varig nedgang til 10—12 stykker. Fra ca. 1770 til ca. 1800 var der 6—8 sværdfegere i København, men i løbet af 19. århundredes første fjerdedel uddøde professionen næsten helt. Herremoden krævede ikke længere, at en gentleman skulle bære kårde til daglig, og militærets be­ hov for blankvåben dækkedes efterhånden helt af fa­ briksmæssigt fremstillede produkter; indtil ca. 1770 hav