HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Militære sygestuer i midten af 18. årh. 291 kunne betale sig at bearbejde det, og man indrettede der­ for et saltsyderi, der kort efter flyttedes til en grund for enden af Strandgade ved siden af laboratoriet, og der ofredes store summer på dets indretning. Men købmæn­ dene ville ikke aftage saltet. Der stødte flere uheld til, og da bogholderen rømte med kassen, resolverede kongen 1741, at det skulle ophæves, når saltet var solgt. Men dette lykkedes først, da kommercekollegiet beordrede, at købstæder, grevskaber, baronier og proprietærer udenfor bondestanden skulle købe resten. 1744 var alt borte. Det var et trist syn, der mødte de herrer, da de kom til saltværket.53 Grunden var meget lavtliggende og fugtig, de fire store bygninger var af bindingsværk, hvis fyldin­ ger for de to’s vedkommende var af sten, for de to andres vedkommende kun af brædder. Tagene var på de tre tækket med tagsten, medens det fjerde kun var dækket med brædder. Alle husene var så høje, at det ville være nødvendigt at sænke tagene 2% alen, for at sygestuerne kunne opvarmes. Men det værste var, at alt træværket var så gennemtrængt af salt, at det enten var helt ubru­ geligt, eller at store dele af det måtte hugges af, og rester­ ne kun var anvendelige i ydermurene. Der var derfor intet andet at gøre end at rive bygningerne ned til grund­ stenene og forhøje fundamenterne mellem en halv og en hel alen med godt, tørt sand. Ved indretningen af sygehuset gik Gedde ud fra, at hvert regiment til de 50 dobbeltsenge skulle bruge 13 kamre, der skulle være 10 alen lange og ca. 8 alen brede og rumme fire senge og en ovn. Desuden skulle der være et stort køkken med spisekammer og kamre til tilsyns­ underofficer, feltskærsvend og sygepasser. Han udarbejdede to forslag. I det første ville han be­ nytte de stående bygningers fundamenter og materialer og opføre nye bindingsværksbygninger. Men disse kunne