HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Militære sygestuer i midten af 18. årh. 287 medicin der. Men kommissariatet var meget betænkelig ved de økonomiske følger, idet udgifterne slet ikke kunne afholdes af „Reglementet“, hærens budget. Tidligere hav­ de man skaffet medicin af regimenternes medicinpenge og regimentsfeltskærens godtgørelse og ført fornødent til­ syn ved kompagniernes løjtnanter. Nu skulle der desuden bruges en gift underofficer som tilsynshavende og til til­ beredningen af kosten, sygepassere, skriver, officer til inspektion og en indkvarteret feltskærsvend. Man var ikke klar over, om udgifterne til kosten skulle tages af lønning og kvarterpenge. Sengene ville koste meget mere end nogle få hundrede rdl. Endelig gjorde det opmærk­ som på, at man måtte kunne anbringe de syge skilt fra hverandre af hensyn til smittefaren. Efter referatet be­ holdt kongen det oprindelige projekt og kommissariatets udtalelse, som han derefter den 26. juni under referatet gav tilbage til Numsen med ordre til at lade udfærdige et overslag over udgifterne ved indretning og drift.48 Ved udarbejdelsen af overslaget gik kommissariatet ud fra, at det skulle gælde alle 12 infanteriregimenter og samtlige garnisonsbyer, men man udelod artillerikorpse­ ne, da de lå spredt i fæstningerne, og garnisonsregimen­ tet, der de fleste steder var indkvarteret i barakker. Efter erfaringerne fra garden ville et hus til 100 syge m. m. koste ca. 200 rdl. i leje om året, eller 2400 for alle 12 regimenter, men måske kunne de fås lidt billigere i provinsen. Udstyr med bekvemmeligheder til de syge, senge, borde og bænke ville beløbe sig til ca. 150 rdl. pr. regiment. Til at lede indretningen af sygehusene ønskede man kom­ manderet den øverste ingeniørofficer eller anden kgl. em­ bedsmand, en stabsofficer fra regimentet og feltskæren. Ved skifte af garnisonerende afdelinger måtte det være en forudsætning, at de indrykkende skulle bruge forgæn­ gernes sygehuse.