HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V
Militære sygestuer i midten af 18. årh. 285 nøjes med at give ham lidt the eller varmt øl, der ikke giver kræfter. Regimentsfeltskæren var trods al flid ikke i stand til at tage sig tilstrækkeligt af de syge. Han måtte løbe fra den ene ende af byen til den anden, bestige de besværlig ste stiger og lofter og kravle ned i kældere for at tilse sine patienter. Var de så endog indkvarteret meget afsides, kunne det ske, han ikke kunne nå hen til dem, og det var umuligt for ham at foreskrive den rette diæt eller medi cin. Han ønskede derfor for det første, at de syge kunne anbringes i et ordentligt værelse uden træk, blæst eller fugtighed, hvor man kunne skaffe dem en ordentlig svedekur, eller hvor medicinen kunne blive anvendt med større virkning. Til pasning burde regimentet for en måned ad gangen afgive nogle gamle, villige folk, der ikke følte afsky ved at passe de syge. I overværelse af den inspektionshavende sekondløjtnant eller fændrik skulle regimentsfeltskæren hver morgen give dem besked om, hvad hver enkelt pa tient skulle have og på hvilket klokkeslet. Husholdningen og kosten burde overdrages en god, gift underofficer, hvis kone skulle lave maden, der hver mid dag skulle kontrolleres af løjtnanten. Sammen med felt skæren skulle han daglig indsende rapport til majoren og en gang om måneden en oversigt over indtægter og ud gifter, og der skulle derfor stilles en skriver til hans rådighed. En feltskærsvend skulle opholde sig på sygehuset ved dag og nat for at kunne sørge for, at regimentsfeltskæ rens ordrer blev udført, og eventuelt gribe ind efter sin egen viden og kunnen. Spørgsmålet var derefter, hvorfra midlerne skulle kom me. Man kunne råde over patienternes løn, der for en
Made with FlippingBook