HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Militære sygestuer i midten af 18. årh. 281 Der kom intet svar. Da de nationale skulle hjemsendes, måtte de efterlade en del patienter, der var for svage til at blive ført med, og nu fire uger efter kommissariatets skrivelse kom svaret, at de havde fået skrivelsen, „men da dette er Os u-vedkommende som en sag, der er Krigs Hospitalet alleene angaaende, saa kunde vi icke i saa- maade forføye nogen Anstalt“.35 Generalkommissariatet36 tabte nu tålmodigheden og sendte sagen frem til kongen, idet det erklærede, at det ikke kunne være kommissionen ubekendt, at krigshospi­ talets stiftelse på Ladegården kun var for afdankede folk, men at sygestuer i henhold til kavallerireglementet af 1740 sorterede under kommissionen, og at mangelen på sygestuer også var farlig for civilbefolkningen. Da Schmidt ikke havde kunnet skaffe lokaler, bad det om en kgl. resolution, at magistraten og indkvarteringskommis­ sionen skulle træde sammen og træffe en ordning med sygestuer ikke alene gældende nu for de nationale, men også i fremtiden for tilfælde af epidemier indenfor garni­ sonen. Indstillingen fik kgl. godkendelse den 6. november og blev meddelt staden gennem Danske Kancelli. Allerede den 13. udbad magistraten37 sig oplysninger om, hvor mange syge de nationale havde efterladt sig, og hvor de var at finde, samt attester for sygdommens art. Et par måneder efter meddelte magistraten,38 at den og kommissionen fra påske flyttetid havde lejet et hus af snedkersvend Mathias Sørensen liggende i Lavendelstræ­ de overfor Vartov Kirke og ud til Vestervold. Det havde 11 værelser og kunne rumme 30 til 40 personer. Kommis­ sariatet bad derefter regimentscheferne39om en udtalelse. Deres svar findes ikke mere, men det synes, at de bl. a„ har erklæret, at huset var for lille. I hvert fald henstillede kommissariatet, at der i stedet blev stillet et vist antal kvarterbilletter til rådighed for hvert kompagni til at leje sygestuer.

19