HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

278

Gordon Norrie og disse var derfor sat ned til 1000, som det til at begyn­ de med var vanskeligt nok at få inddrevne. Imidlertid var staden begyndt at rejse sig igen, og der kom derfor en hel del håndværkere til byen, hvorved borgerskabets næ­ ring tog til, og da yderligere en del tilflyttere tog borger­ skab, kunne taksationen forhøjes med 200 til 400 portio­ ner ud over de 1000. Indenfor brandkorpset var der nogle hundrede tømmersvende og murersvende som reserve- mandskab, som aldrig havde fået dusører, fordi de ikke havde været inddelt til sprøjterne. Men blev der slået alarm, skulle de møde på deres alarmpladser for at være rede til at assistere ved nedbrydninger o. 1. Dette betød, at de ofte måtte stå klar både dage og nætter, og dette gik ud over arbejdsevnen og fortjenesten. Der opstod derfor uro, nogle forlod pladserne, og præsident og politimester, der havde ansvaret for deres tilstedeværelse i påkommen­ de tilfælde, besluttede så at tage 100 rdl., det vil sige 27 portioner, af overskuddet af ligningen på næring og stille dem til rådighed for laugskasserne til syge kammeraters pleje o. 1. Andre 100 portioner beregnedes til dækning af restancer eller penge, der ikke kunne inddrives på grund af fattigdom, død eller bortrejse. Hvad der så blev til overs, lagde de til de 1000 portioner. Hvad grundtaksten angik, havde den fået kgl. stadfæstelse 1690, og deri turde de ikke gøre nogen ændring. Kongen opholdt sig på dette tidspunkt på Frederiks­ borg, og magistratens brev blev derfor sendt derop i et Pro Memoria, hvori Numsen udtalte,25 at svaret egentlig ikke var udtømmende, men foreslog, at man indtil videre skulle lade det blive derved. Dog indstillede han, at han sendte indkvarteringskommissionen en afskrift af sit brev og magistratens svar til supplerende udtalelse, og at man forlangte en udtalelse fra de manglende magistrats- personer om, hvorfor de ikke havde underskrevet, og hvad deres mening var om sagen. Dette forelagdes den