HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

274

Gordon Norrie han, at to værelser med ovne og fire senge samt et lille kammer til den uundværlige sygeplejerske ville være pas­ sende. Desuden ville han gerne have, at hustruerne også fik en kvartergodtgørelse, da man altid måtte betale dob­ belt, når garderen var gift, og selv om værten gav gar­ deren adgang til sine stuer, ville han aldrig tillade, at konen og børnene kom der. Forøvrigt bad han om, at kvarterbilletterne udleveredes lidt mere præcist, da det nu ofte hændte, de først kom seks til otte uger efter flyttetid. Kommandanten, general Henrik Scholten, fremsendte de fire geworbne regimenters fællesudtalelse med varm anbefaling. General Folckersam og obersterne Styrup, Vieregg og Paurenfeind gav først en rystende skildring af de slette kvarterer, som man var nødt til at godkende, og anbefalede stærkt, at man skaffede folkene tilladelse til at komme i kvarterværternes stue. De ønskede også for hver bataillon et værelse med ovn til de syge og et værelse til sygepasseren, hvortil de almindeligvis udtog en gift knægt, for at konen kunne gå til hånde. Endelig beklagede de sig også over, at kvarterbilletterne uddel­ tes så sent. Disse udtalelser sendte Numsen den 18. november19 1740 til magistraten, idet han samlede ønskerne i føl­ gende punkter: for det første en opvarmet stue med fire senge til smitsomme syge og et kammer til den person, der skulle passe dem, for hver bataillon. For det andet, at det henstilledes til værterne at modtage folkene i deres stuer som en venlighed og ikke som en skyldig­ hed. For det tredie, at kvarterpengene betaltes rettidigt. Dertil føjede han, at han håbede, at man nemt kunne ordne disse ubetydeligheder uden at behøve at blande kongen ind i sagerne eller tænke på at opføre kaserner til regimenterne. Magistraten lod sagen20 gå videre til de 32 mænd, og

Made with