HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Militære sygestuer i midten af 18. årh. 271 selv ville beholde soldaten eller betale portionerne i rede penge, i dette tilfælde 1 rdl. 5 mk. 14 sk. Dette sidste var langt det almindeligste, og det blev nu kaptajnernes sag så vidt muligt i nærheden af deres bolig at finde folk, der var villige til at huse mandskabet.15 Det var jo ikke store penge, der kunne tjenes ved at give soldaterne kvarter, og var de tilmed gifte, forlangtes altid det dob­ belte. Resultatet blev, at det hovedsagelig var bryggere, brændevinsbrændere, gifte håndværkssvende, matroser eller aftakkede underofficerer eller kældermænd, der lejede ud, og logiet var selvfølgelig derefter, „i en fugtig og i Vand flydende Kielder eller og et aabent Lofft hvor hand hvercken for Reign eller Rlæst finder noget Skiul“. Nu var hele styrken aldrig til stede, idet hvert kom­ pagni måtte have nogle „frifolk“,16 hvorved man forstod soldater, der mod en stærk afkortning i deres løn fik tilladelse til at arbejde på deres profession udenfor gar­ nisonen og kun skulle gøre tjeneste fra 1. april, til møn­ stringen var overstået. Derved tjente kompagniet nogle portioner, der dels kunne bruges til betaling af konernes kvarterer, dels til sygestuer. For sygeligheden var stor, dels på grund af de forkølelsessygdomme, der fulgte af de dårlige kvarterer, dels fordi der dengang ofte grasse­ rede dysenteri og andre epidemiske sygdomme både indenfor garnisonen og mellem den civile befolkning. I hvert fald gik den megen sygelighed ud over de ra­ ske, idet de af den grund oftere måtte trække på vagt eller arbejde, og derved fik mindre lejlighed til at tjene en ekstra skilling til lønnen,17 der for en musketer i en måned på 32 dage var 1 rdl. 40 sk. og IV 2 S rugbrød 0111 dagen. General Pretorius ville have frifolkene afskaffede, men indrømmede, at man så måtte give kaptajnerne dækning for det lidte tab, og dermed faldt denne for­ bedring. Efter at have diskuteret sagen grundigt med regiments