HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Militære sygestuer i midten af 18. årh. 269 sikret, og det havde ført til en almindelig forarmelse. Mange af de ruinerede folk var flyttede fra byen og selv om der blev lovet frihed for indkvartering7 og de fleste andre pålæg i fem til femten år ved genopbygning af husene, var fattigdommen dog så stor, at man 1731 måtte opgive kravet om lutter brandmurede bygninger og til­ lade bindingsværk såvel til gade som til gård og endda bevilge skattefrihed i 25 år, altså til 1755. Men som den sunde by var den ved at genvinde sin gamle rigdom, flere af de fraflyttede familier var kommen tilbage, og et stort antal bygningshåndværkere havde skaffet sig arbejde ved genrejsningen. Efter krigene med Carl Gustav havde man indset nød­ vendigheden af at have en fast garnison i hovedstaden,8 og til at begynde med lå Kongens Livregiment, nu Liv­ garden, og Feltherrens Regiment, nu 10. Regiment, fast i byen med c. 2000 mand. Udgifterne til deres indkvarte­ ring skulle byen egentlig være fri for, men riget fatte­ des penge, og udgifterne blev dækket ved en afgift af borgernes næring og brug, en „portion“ for hver indkvar­ teret soldat. Under den skånske krig 1675—79 forøgedes garnisonen betydelig, og udgifterne fordeltes nu således, at der stadig ydedes 2000 portioner af næring og brug, medens resten lignedes på grundtaksten. Portionerne var på 16 sk. lybsk eller 32 sk. dansk for en måned på 32 dage. Grundtaksten var første gang udarbejdet i 1653, men da byområdet kort før var blevet udvidet stærkt på den an­ den side af Gothersgade, det såkaldte Nye København, ved bygningen af den nye vold fra Nørreport til det nu­ værende Citadel, og Christianshavn, blev den revideret med få års mellemrum, til man 1686 nedsatte en kom­ mission til udarbejdelsen af en ny grundtakst, der fik kgl. stadfæstelse den 15. februar 1690.9 Ved udarbejdelsen var man gået ud fra den gamle takst i de kvarterer, der var mindst påvirket af foran