HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V
260
Kamma Struwe har skolen to mindre elevbygninger, hvori eleverne have deres soveværelser. Bygningerne er tilsammen assureret for omtrent 50.000 kr.“32 Den nye skolebygning blev op ført af røde mursten med cementprydelser, den stod til 1941. Jeppe Tang overdrog i 1883 sin 24-årige søn, Niels Tang, at føre skolen videre, og to år efter flyttede faderen også fra Emdrupborg til Blågård Seminarium, og Niels Tang fortsatte skolens drift. Endnu i 1901—02, da Emdrup indlemmedes i Køben havn, var skolens landlige beliggenhed urørt, men i det følgende årti rykkede bebyggelsen nærmere ind på Emdrupborg, og vejplanerne fra 1901 fortsatte at spøge hos Emdrups grundejere. I 1913 nedlagde Niels Tang, der i 1904 havde overtaget Blågård Seminarium efter sin far, højskolen og benyttede kun bygningen som privat bolig. Efter nedlæggelse af højskolen lejede Niels Tang den gamle have ud til filmsfabrikken Skandinavien. Dens indehaver, Søren Nielsen, lod filmsoptagelser foregå i alleen, bl. a. med Amelie Kierkegaard. Emdrupborgs nabogrund på nordsiden af Emdrupvej fik i 1915 eksproprieret et stykke af grunden til gennem førelse af Tuborgvej; i 1917 tilbød Niels Tang at sælge kommunen hele Emdrupborgs grund, 110.000 kv. al., med bygninger for 125.000 kr. foruden bankhæftelsen.33 Ejendomsskylden var 153.000 kr. Magistraten anbefalede købet af Emdrupborg, da denne grund — eller i alt fald dele af den — var nødvendig for en gennemførelse af Tuborgvejlinien, og 1917 overtog Københavns kommune Emdrupborg.
Made with FlippingBook