HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

14 Arne Sundbo fulde grundudgravninger i byen, kunne eftergå og supp­ lere forståelsen af oplysningerne fra de gamle statsregn­ skaber. I det følgende bind (fjerde) fremsatte han sine bemærkninger. Ved denne drøftelse nåedes det bl. a. at fastlægge den gamle stedbetegnelse Kalvehaven, der har spillet så stor en rolle og anrettet så megen forvirring i den forrige generations debat om det ældre Københavns topografi. Alle „store“ med rigsarkivar A. D. Jørgensen i spidsen var da i marken. Kong Christian den 4.’s nye ladegård af 1623, som vi kender fra vor tid, før radiobygningen og mange andre ejendomme i Rosenørns Allé blev opført på dens plads, lå i Kalvehaven. Det ses af de fremdragne regnskabsnotater, at navnet Kallebod stammer fra slusen over afløbet af Mølledammen på Vandkunsten og altså må være betegnelsen på en bod her, den ældste toldbod, der også har givet Kallebod- strand navn. Det blev i denne forbindelse fastslået, at Dronningens Enghave (T ivoli og banegården), som man tidligere antog for Kalvehaven, der købtes af staten 1621, tilhørte byen til 1650, da dronningen købte den. Den var altså helt forskellig fra Kalvehaven. H istoriske Meddelelsers anden række bind IV inde­ holdt endvidere et nyt vigtigt afsn it i Københavns topo­ grafi, forfattet af lektor ved Metropolitanskolen, dr. phil. Vilh. Lorenzen. Han havde på kommunalbestyrelsens vegne besørget udgivelsen (første bind 1930) af samtlige håndtegnede kort over hovedstaden, der er bevaret siden de ældste tider — der er in tet ældre end ca. 1590 — og gennemgik nu i en udførlig afhandling de problemer, der knytter sig til kortene, til byplaner, byanlæg og fæst­ ningsbyggeri i perioden 1600— 1660. Fortsættelsen 1660 — 1757 (andet bind 1942) er trykt i H istoriske Meddelel­ ser, tredie række, V. bind. Det kort, der afslutter rækken, overkonduktør Chr. Geddes kort 1757, blev 1940 ved stadskonduktørembedets 250 års jubilæum udgivet af