HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

250

Kamma Struwe ovn, og desuden kælderrum og spisekammer og en op­ gang, der førte ud i gården; disse køkkenregioner fand­ tes i den nordlige ende af kælderetagen, i den sydlige del var der syv rum, hvoraf eet kunne opvarmes; fra en trappe i gården havde man adgang til disse rum. I haven var der et såkaldt orangerie-hus af træ med engelske vinduer og en bilæggerovn, og sammen med det var der bygget et såkaldt „Menagerie-hus til Fuglevildt og smaa Kreaturer“, hvormed man vel snarest tænker på kaniner, som en overgang var på mode, måske også på katte eller aber.24 Lystgården blev vurderet til 3.370 rdl., hvoraf stue­ huset beregnes til de 2.100 rdl., det var et godt og for sin tid velindrettet herskabshus, men det var af beske­ dent format, og når dette landsted alligevel nævnedes med beundring i samtiden, var det først og fremmest haveanlægget, der bragte det i ry. Arkitekt E. Dyggve beskriver haven således: „Planen virker ved sin umådelige klarhed. I betragt­ ning af, at den egentlige have fylder langt over 2 tdr. land, er der en storslået simpelhed i inddelingen med de store rektangler, fast i systemet om midtaksen, den 1/5 km lange hovedallé, der, som stilen fordrede det, raf­ fineret ledte fra haven ud i det åbne land til videre ud­ syn mod ukunstlet natur. Datidens skolede sans for linier krævede ordnede perspektiviske virkninger i for­ bindelsen mellem hus og have.“25 Fiskedamme er indgået som fire af de 12 rektangler i haveplanen, de kan føres tilbage til 1744 og eksisterede endnu i 1923.2G Haven er endnu delvis bevaret, skønt Tuborgvej har skåret den midt over, og den har interesse, fordi der i Danmark kun er bevaret resterne af denne ene landsted- have i den franske havestil fra begyndelsen af 1700- tallet.