HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V
2 4 2 Kamina Struwe 1901— 02 opnåedes enighed om en indlemmelse af me get store arealer, Vigerslev, Valby, Enghave, Vanløse, Brønshøj, Utterslev og Emdrup, og desuden de to Sund byer på Amager, derved udvides Københavns areal fra 2.140 ha (1867) til ca. 7.000 ha (1902 ).14 Emdrup og de øvrige dele af Brønshøj sogn havde med sin landlige bebyggelse kun sogneveje og kendte ikke til offentlige transportmidler; den første opgave, Køben havns kommune måtte løse, for at byens borgere kunne udnytte de nyerhvervede arealer, var derfor forbedring af vejnettet og transportmidlerne. Pengem idlerne til ud bygning af vejnettet var karrigt tilmålt, og derfor byg gedes en væsentlig del af det nye hovedgadenet op på de eksisterende veje, der ofte — som Emdrupvejen — op rindeligt var markveje.15 Emdrupvej var i 1902 9 alen bred og havde grøfter på begge sider, men vejen fik underjordisk afledning af overfladevandet, grøfterne kastedes til, og vejen udvide des flere gange, før den fik sin nuværende bredde af 18— 20 meter. Fra 1880’erne sendte Københavns mange selvstændige sporvejsselskaber hestesporvogne til Nørrebro og Trian gelen, i 1898 begyndte en elektrificering af driften, og i 1904 sendtes en linie fra Triangelen ad Øster Allé og Lyngbyvej, og endelig i 1931 forlængedes denne linie til Emdrupvej.16 Slangerupbanen åbnedes i 1906; den havde tæt ved den gamle landsby sin station Emdrup. 1917 begyndte kommunen at bygge den i 1901 fore slåede Tuborglinie, der skulle forbinde Hellerup og Van løse; efter datidens skik lod man vejen gå i kurver for derved at kunne føre den over grunde, kommunen havde erhvervet. Denne vejlinie ramte Emdrup i centrum og afskar en af byens grunde fra Emdrup Sø og snittede i Emdrupborgs grund; med Tuborgvejs anlæg forsvandt det gamle Emdrups landsbyidyl.
Made with FlippingBook