HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

240 Kamma Struwe Truelsen, sin jord sam let nord for Emdrupvej, på begge sider af Buddingevejen og derfra helt ned til Lundehus­ søen, hvor den gamle landsby lå. Anders Espensen fik sin jord sam let i samme vestlige ende af bymarkerne, men syd for Emdrupvejen (på samme side som Emdrupborg), og de strakte sig ned til lystgården; denne lod deltes se­ nere i Østre og Vestre Bøllegård. En tredie lod blev jor­ den syd for Emdrupvej fra Emdrupborgs jord til Lyng­ byvejen; denne lod hed en tid Hammershøj, senere Sø­ gård, og den gamle gård eksisterer endnu under dette navn, overtaget af Københavns kommune og indrettet til børneinstitution og bolig. Den fjerde lod ved ud sk ift­ ningen var Hans Hansens, han fik arealet mellem Lunde­ hussøen og Emdrupvej, hvor den gamle mølle havde lig­ get. Emdrupborgs nuværende grund var på forhånd und­ draget fællesskabet, og der fandtes foruden den og de 4 egentlige gårde i landsbyen mindre arealer til huse, som ikke her skal om tales.13 Endnu 100 år efter udskiftningen bevarede Emdrup sin landsbyidyl urørt af København, hvis indbyggerantal i 1800 passerede de 100.000, 1850: 134.000, 1880: 235.000 og 1901: 360.000. De sidste årtier af 1800-tallet, da ind­ byggertallet i København sprang så voldsom t i vejret, forblev ingen af de omliggende distrikter urørte af ud­ viklingen, selv om hovedparten af tilflytterne fik bolig på Vesterbro, Nørrebro og siden Østerbro, for alle måtte bosætte sig, hvor der var veje, sporvogne eller andre tra­ fikm idler; men mange af industrivirksomhederne fly t­ tedes efterhånden ud i Københavns nabolandsbyer. Emdrup Dampvaskeri byggede 1878 ved Emdrupvej, Hannibal Sander flyttede 1885 sin gam le virksomhed til Emdrup, og enkelte boliger byggedes på grunde, der blev udskilt fra de gamle gårdes jord. Anvendelsen af Emdrup som industrikvarter opstod ganske p lanløst, ligesom Kø­ benhavns vækst var sket uden plan, men efterhånden