HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

236

Kamma Struwe Emdrup Sø er kunstig; oprindelig fandtes der i Køben­ havns omegn kun een naturlig sø, nem lig den nu udtør­ rede Lersø; hvor den nuværende Emdrup Sø er, fandtes en bæk. Allerede i middelalderen brugte man bækkens vand til opstemning for at kunne drive en mølle, som i alt fald i 1370 var i drift.8 Man afskar den tidligere bæks — nu mølledammens — naturlige afløb til Øresund og gravede en kunstig forbindelse fra Emdrup Søs sydøst­ lige hjørne til Lersøen; overløbet fra Emdrup Sø ses endnu, hvor Lundehusvej udmunder i Lyngbyvej, og vandets naturlige bane i terrænet ses på den østlige side af Lyngbyvej i den dybt forsænkede Lundeskov. Allerede i 1500-tallet var Emdrup Sø opstemmet til den nuværende kote, ca. 15 m, og denne høje beliggenhed ud­ nyttede København i 1570’erne ved at anlægge trykled­ ninger ind til byen til forsyning af de tre offentlige springbrønde på Gammeltorv, Amagertorv og Højbro. Trykledningerne kaldte man springvand, fordi vandet ved sit eget tryk kunne løbe i en stadig strøm ud af en tud, ledningerne var udborede træstammer. I 1593 ud­ videdes denne vandforsyning, idet private mod betaling fik tilladelse til at lede vand ind i husene gennem stik­ ledninger til hovedrenderne.9 I begyndelsen af 1600-tallet øgedes Emdrup Søs betyd­ ning for Københavns vandforsyning, ved at vand gennem render lededes til søen fra Gentofte Sø og fra Utterslev Sø; lige til 1859 benyttedes overfladevandet trods al for­ urening til drikkevand, og København ofrede igennem århundrederne meget på at rense Emdrup Sø og ved­ ligeholde søbredderne, således at søen ikke groede til. O. 1620 byggedes Lundehuset ved søens sydøstlige bred, og der boede en kongelig opsynsmand, som passede fisk e­ vandet, vejen og slusen. I adskillige år var denne opsyns­ mand desuden fuglefænger, og det gav anledning til, at Lundehuset en tid fik navn af Fuglefængerhuset.10 I