HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Kamma Struwe Landsbyen Emdrup .

2 3 4

Navnet Emdrup har i århundreder været knyttet til et eller flere bondebrug, der blev en landsby, som først for­ svandt i 1902, da dens jord sammen med store arealer blev indlemmet i Københavns kommune, hvori Emdrup nu er et forstadskvarter. Emdrup tydes som Imbris-torp1 og er dannet af et gammelt personnavn, Imbri, som for­ længst er gået af brug; torp-navnet gør det sandsynligt, at Emdrup er opstået mellem 900 og 1100.2 Der findes enkelte oplysninger om Emdrup i m iddel­ alderen. Kong Valdemar d. 1. skænkede store jordarea­ ler til Roskilde bispestol, mens Absalon var biskop der, og i 1167 bekræftede Kong Valdemar i et brev, at han som gave overlader biskop Absalon „Havn“ og anden ejendom, deriblandt også to hovedgårde i Brønshøj sogn, nemlig Husoma (det nuværende Husum) og Emendrop (det nuværende Emdrup). Herigennem bekræftes sted­ navneforskernes antagelse af, at Emdrup er grundet i den tidlige middelalder; det oplyses, at Emdrup er en en­ kelt gård i 1100-tallet, og det skønnes, at Emdrup sam ­ men med de store jordarealer i Københavns nærhed i tiden før 1167 har været kongelig ejendom .3 Roskilde bispestol ejede Emdrup fra Absalons tid til reformationen. I 1370 lod roskildebispen optage en for­ tegnelse over sine jorder, i denne latinske jordebog om­ tales Imberdorp (Emdrup) under Hjortholm som to bol jord med en mølle og godt fiskeri.4 Ved reformationen beslaglagde kronen alt kirkegods, og Emdrup kom på den måde atter under kronen, men kun en kort periode, for i 1548 gav Christian d. 3. Kø­ benhavns magistrat Emdrup by som len uden al afgift.5 Emdrup omfattede da fire gårde, men de indlemmedes ikke i byens jorder, og 1573 gik ejendomsretten tilbage til kronen igen ;6 i markbogen fra 1682 omtales de fire gårde endnu som tilhørende kongen.7