HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

224

Johannes Tholle nes Kirkegård, hvor kongelige heste, hunde, kanariefugle m. fl. er blevet begravet. Umiddelbart vest for Damebyg- ningen ligger den såkaldte Påfuglehave, der engang var slottets frugthave, og hvor tidligere de tamme påfugle havde deres opholdssted. Denne have var i besættelsens, år stærkt benyttet som opholdshave af Deres kgl. Høj­ heder arveprins Knud og prinsesse Caroline Mathil de og deres hørn. løvrigt lod prins Knud anlægge en rosenhave tæt derved. Den såkaldte Nordpark er den nordligste del af om­ rådet, og den er offentlig tilgængelig. Flere indgange fører dertil, og plænerne er i fyrrerne reguleret op imod den del, som støder op til Frilandsmuseets arealer. Her findes den såkaldte Museumslåge og Folevadslågen. Ho­ vedindgangen til Nordparken ligger iøvrigt ved Kirke­ stien, der fører fra slottets indkørsel til Folevadslågen, og ved denne står nogle af de allerstørste bøgetræer. Dens navn forklarer sig selv af den topografiske betegnelse for egnen (Folevad ), og den er stadig den mest benyt­ tede vej i området. Ågangen eller Nedergangen har lige­ ledes naturlige navne, — den er områdets længste gang, og den byder på overmåde mange skønhedsværdier. Hul­ vejen fører fra Nye Låge til K irkestien og er på begge skrånende høje sider omgivet af skovtræer, der danner et fuldkomment tag over vejen. Vægtergangen, som fører fra Kirkestien og tildels går parallelt med landevejen, har navn efter en i 1860-erne nedbrændt vægterbolig. Egegangen går parallelt med Hulvejen og udinunder ligeledes i Kirkestien. Den tykkeste af egene er her 3,8 m i omkreds. Den største plæne er Kildeplænen, der bre­ der sig imod vest for kilden og Kirkestien, og nordligere ligger Museumsplænen. Blodbøgeplænen har navn efter en bøg, som er kommet af frø og som er temmelig lys. Det største bøgetræ står i den nordligste del og kaldes Kæmpebøgen. Dets stamme er 6,6 m i omkreds.