HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V
50 år H istoriske Meddelelser om København 9 gang af kongens gæstegårde og stadens værtshuse i æl dre tid af slotsforvalter Bering Liisberg ( f 1929). Af bindets øvrige indhold må man nævne en offentliggø relse ved bibliotekar Julius Clausen ( t 1951) af cand. theol. Hans Barhows vejviser 1748, og en oversigt over hospitalsnød i København i slutningen af 1700’erne af kredslæge K. Caroe ( t 1721). Det københavnske bystyre, der ved reformationen havde påtaget sig at sørge for fat tigvæsen og sygehuse, blev mærkeligt nok først på det nævnte tidspunkt klar over, at det havde forsømt meget på disse områder. Deraf „nøden“. Det var oplysnings tidens spirende liberalisme og humanisme, som nu øvede sin virkning. Barhows vejviser gengiver lejlighed for lej lighed i den indre by en pågående sladder om beboerne, for så vidt en lækkerbidsken for et historisk tidsskrift. Læserne må uvilkårligt spørge: Hvor meget var der om det? I hind VIII fandtes en liste over magistratens medlem mer 1840— 1919 ved Villads Christensen, et supplement til fortegnelserne over medlemmerne af magistraten og De 82 mænds forsam ling, der findes i hans 250 års jubi læumsudgave af „Københavns Privilegier“ (1911). Mær keligt nok savner man i listen i H istoriske Meddelelser oplysning om, hvor borgmestre og rådmænd var placeret efter den fordeling mellem de forskellige afdelinger af magistraten, der skete ved disses oprettelse 1857. I bind otte var der en artikel om Hedehuskroen, ligeledes af rådstuearkiuaren. Han følte sig åbenbart ikke i Meddelelserne indespærret af Københavns kom muneskel, så meget desto mindre som han i samme bind ved skildringen af Københavns vandvæsen, før de nuvæ rende boringsanlæg udførtes 1859, måtte vidt omkring i Københavns opland. Den afdøde rådstuearkivar, der var en lyrisk og fin forfatterpersonlighed, skrev der med muntert lune om vanskelighederne for de mænd, der
Made with FlippingBook