HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

1 9 4 Johannes Tholle lertid satte i slutningen af 1700-erne en ny tidsånd ind, og dens romantiske strømninger befrugtede også have­ kunsten. Havernes arbejdsgivere var lydhøre overfor nye påhit og ideer, — eller ejerne selv tog sig for at skabe noget nyt. Sådan kom det også til at gå på Sorgenfri. Arveprinsen var fuldstændig grebet af den nye roman­ tiske haves ideer, der oftest gik under navn af den en­ gelske havestil (eller den landskabelige have) — i mod­ sætning til den tidligere regelmæssige eller franske. Sorgenfri Have blev som mange af datidens store haver et offer for de nye ideer og den ændrede smag, og af det existerende bevaredes praktisk talt kun lindealleen imod slottet samt terrasserne omkring dette. Ellers blev over­ alt enhver regelmæssig udformning af jordsmonnet ud- jævnet, og anlægets oprindelige tanker udvisket. I stedet for blomsterparterrer anlagdes store græsplæner, hvori der anbragtes blomsterbuske, som kunne falde sammen med den omgivende skov. I alle ydersiderne af det gamle haveareal lod arveprinsen plante træer, som sku lle dan­ ne lystskov, og i hjørnerne af den hidtidige store plæne lod han plante graner samt enkelte fyrretræer, der efter­ hånden dækkede størsteparten af den gamle haves areal.43 D isse ses tydeligt på et billede fra 1826 (der har været solgt som prospektkort), og enkelte flotte gran­ træer har til de seneste år stået tilbage ved slottet. Sko­ ven, som lå omkring haven, omdannedes ved store hug- ninger, der skaffede lysninger, til park, og lysningerne tilsåedes med græs. Den nuværende vej langs Mølleåen stammer også fra denne periode og ligeså den gang, der fører fra „Sortemand“ til pladsen ovenpå den grotte, som også arrangeredes som et led i den romantiske have­ stils m iljø. I arealets nordøstlige del indrettedes ved en naturlig kilde en samlebrønd m. m., og kilden sattes i for­ bindelse med åen, og ude i åen indrettedes en lille holm,