HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V
Haven og gartnerne ved Sorgenfri Slot 187 og vi ved heller ikke noget oin, hvorvidt den nogensinde har fået det udseende, som et stik fra c. 1749 viser.14 Det er imidlertid hævdet, at haveanlægget har bevaret sine væsentligste træk uforandret fra de tidligere tider, således navnlig terrasserne.15 Omgivet af skov og skrå ninger har man måttet forme prydanlægget i beskedne dimensioner nær slottet, og Thurahs plan (se side 192), som afviger stærkt fra stikket, viser os et lille anlæg, byg get op over en symmetriakse, der fortsætter fra hoved alleen imod slottet.16 Til siderne for denne akse ligger de regelmæssige, vel afbalancerede blomsterkvarterer, der er rigeligt forsynet med klippede træer og buske, og hvis parterre viser herskabernes navnetræk i blomster- og planteornamenter, — desuden i fortsættelse heraf en trappe ned til skråvejene, der udstråler aksialt, og hvis parti afslu ttes af en halvcirkel, samt skråninger og trap per op imod slottet. Til siderne anes skov og nyttehaver, og det hele giver billedet af fransk havestil i det små med brede blomsterrabatter af duftende krydderurter, figurer i sten og bly eller levende og dødt træ, — således som det siges i 1745, at haven „er meget divertissent i Henseende til de mangfoldige inventieuse Forandringer tillige med det skiønne og kostbare Orangerie, som der- udi findes“.17 På dette tidspunkt afløstes gartneren Lars Rude af Adolph Voss, som fra mikkelsdag 1747 tjente hos enke fyrstinden, efter at han forud havde været gartner på Svanholm.18 På Sorgenfri skulle han have en årlig løn af 166 rdlr. samt til en gartnersvend 52 rdlr. foruden 4 tdr. rug, 10 tdr. havre, 5 læs hø, 5 læs halm og diverse tønder sæd til folkene. I den tid, prinsesse Sophie Hede vig havde haft slottet, havde der været beskæftiget 3 mand om vinteren og 6 mand om sommeren, og de fik de sædvanlige arbejds-, måneds- og huspenge, — men
Made with FlippingBook